
Må indrømme jeg har taget lidt inspiration fra heltnormalt.dk.
May 20 2012
Sådan er det jo at bo i Birk
May 19 2012
Få 25$ gratis til at gøre en forskel
Kiva.org tildeler lige nu 25$ ud til alle nye brugere på Kiva. De 25$ kan så bruges til at låne ud til folk, der har brug for penge til at starte eller forbedre deres virksomhed. Brug linket for at få 25$ til at komme igang for: http://www.kiva.org/invitedby/rasmus7019
Apr 13 2012
Google optimering
Vidste du at 80% af alt verdens internet trafik går igennem Google? Og Googles hoved formål er at sende brugeren videre, hvor vi andre gerne vil holde på dem. Det er derfor vigtigt, at være blandt deres ”kele dækker”, så man få del i den gode trafik Google.
Min virksomhed ”Jægergaard og Hvam IT” blev inviterede med til et Google event, hvor vi fik nogle gode værktøjer og tricks til at komme øverst på Google. Det omhandlede primært betalt trafik, altså trafik man køber igennem Google Adwords, og betaler for hvert klik. Vi har valgt at skrive tips og trick om Adwords på vores firma blog, så andre kan få del af vores erfaring.
”Der er mange der glemmer vigtigheden af negative nøgleord, når de sætter en Google Adwords kampagne op, og fokuserer kun på at finde så mange nøgleord som muligt, der har bare den mindste relevans for brugeren.” – Læs mere på JoHIT.dk
Dec 19 2011
Espressokanden.dk
Jeg har længe haft en drøm om, at have min egen webshop, og efter et besøg på Sicilien i sommers blev det klart, at det skulle være Italienske Espressokander. Siden da har jeg bestilt prøver hjem ved forskellige leverandøre, og testet dem på mit eget komfur i lejligheden. Jeg fandt hurtigt den leverandør som jeg bedst kunne lide, og bestilte et lidt større parti hjem af espressokanderne i forskellige størrelser og former. Det betyder jeg nu har 44 Italienske espressokander stående, som jeg vil sælge over nettet i løbet af de næste par måneder.
Indtil videre er der kun kommet en blog online, hvor jeg skriver nogle indlæg omkring Espresso kaffe. Jeg allerede fået solgt et par kander online og til bekendte, men håber det begynder at tage fart når webshoppen kommer online.
Tag for resten et kig på hjemmesiden, der næsten kun omhandler espresso kaffe – Espressokanden.dk
Sep 29 2011
Køb og salg af hjemmesider
Der er ingen tvivl om at der dagligt bliver omsat for rigtig mange penge over internettet. Der findes nu webshops som sælger både håndgribelige og immaterielle produkter, og blogs som skriver om alt fra hårspænder til konspirations teorier om den amerikanske regering, hvor der tjenes penge på reklamer. Hvis man ikke har overskud til selv at bygge en hjemmeside op fra bunden, men blot har en drøm om at stå for driften af en. Har man heldigvis mulighed for, at købe en færdig lavet hjemmeside, som måske allerede har en omsætning. Jeg har kigget meget på hjemmesiden Flippa.com, som nok er verdens største handels side af hjemmesider. Det koster ca. 100kr. at sætte sin hjemmeside til salg, og priserne er ofte ret lave forhold til det danske marked. Så hvis man er på udkig efter at købe hjemmesider er det helt klart et besøg værd. Hvis du ønsker at sætte en hjemmeside til salg, så kan man få nogle rabat koder der giver et salg gratis.
Aug 19 2011
Outsourcing af Artikel skrivning
Længere ned på siden finder I et blogindlæg der hedder “Biopejse”. Dette indlæge har jeg faktisk ikke selv skrevet, jeg outsourcede bogindlæget til en freelancer som tilbød artikler for et meget beskeden beløb. Om kvaliteten er acceptabel i forhold til prisen må i selv vurdere, men nemt var det!
Aug 18 2011
Biopejse
Brændeovne har altid varmet i de kolde vintertider, og skabt en unik og behagelig stemning. Den tørre varme fra den karakteristiske kakkelovn hjælper os igennem vinteren, og holder humøret oppe. Hidtil har dette været forbeholdt folk med indbyggede skorstene i huset – men ikke længere. Biopejsen er kommet til, en skorstensløs brændeovn som tilbyder samme oplevelse som en traditionel brændeovn.
En biopejs er en ny type brændeovn som fungerer uden skorsten, og derfor for mange er væsentligt mere attraktiv end en almindelig brændeovn. Pejsen fungerer ved afbrænding af bio-ethanol som er et sprit produkt der kan være fremstillet af forskellige ting, blandt andet kartofler og majs. Bio-ethanolen er en relativt dyr væske, til gengæld brænder en typisk biopejs kun omkring 250 – 400 ml bio-ethanol i timen, alt efter størrelse og justering af pejsen.
Som nævnt kan disse pejse monteres i hjem, hvor der ikke er installeret en skorsten. Dette åbner op for at folk uden indbygget skorsten i huset kan opleve hyggen ved en brændeovn. Derudover findes biopejsen i mange forskellige størrelser og arter. Du kan få en biopejs som hænger på væggen, står på jorden, eller en lille biopejs man stiller på bordet.
Muligheder er der mange af – det samme gælder priser. En biopejs kan koste fra 500 kr. for de mindste modeller, op til 25.000+ for de store og dyre modeller. En typisk biopejs til f. eks 3000 vil være med vægbeslag og ikke særlig stor, mens de helt dyre modeller kan være flere meter lange, og kommer med tilbehør som f. eks automatiske ethanol pumper.
Biopejsen lyder som en enestående mulighed for folk uden skorsten, men er den nu også det? Forbrugerrådet advarer mod store risici forbundet med brugen. Blandt andet er der reporteret om forsøg, hvor en for stor mængde bio-ethanol i brænderen har ført til en eksplosion. Samtidig beskrives biopejsen som lugtfri, og fri for os, og det hænger ikke nødvendigvis sammen med et godt indeklima. Forbrugere rapporterer om kvalme og hovedpine efter kun kortvarigt brug af pejsen, og dette er en vigtig problemstilling som forbrugetrådet vil undersøge.
Biopejsen oser ikke – til gengæld forbrændes ilten i lokalet stadig. Det er derfor vigtigt at der er god ventilation i lokalet hvor pejsen benyttes, og at man samtidig er opmærksom på symptomer og tegn på dårlighed.
Der er rapporteret op til flere tilfælde hvor folk er blevet forbrændte, dette skyldes blandt andet at der hældes bio-ethanol på en endnu tændt brænder. Det kan være svært at se om den stadig er tændt når den er ved at løbe tør.
Som modspil til den stigende kritik af biopejsen har forhandlere blandt andet fået et større udvalg af biopejse med glas, som sikrer at man ikke brænder sig på pejsen. Derudover anbefales forskellige sikkerhedsmæssige hensyn, som f. eks at vente med påfyldning af bio-ethanol til 15 minutter efter den er slukket.
Hvorvidt biopejsen er 100 % sikker vides ikke endnu, men den er helt sikkert et spændende alternativ til den traditionelle brændeovn. Samtidig er biopejsen miljøvenlig og dette er et skridt i den rigtige retning.
Er biopejsen en døgnflue? Og skal man være bange for de forskellige risici medierne beskriver? Kom gerne med input i kommentarfeltet.
Aug 16 2011
Professionel kontakt formular
Er faldet over dette plug-in til WordPress, som gør det muligt at lave en pæn og professionel kontakt formular, som du nemt selv kan tilpasse til dit behov. Dette plug-in hedder ”Contact Form 7”, og kan hentes på wordpress’s hjemmeside, hvor du kan læse om de mange indbygget features. Hvis du skulle have lyst til at se hvordan det fungere i praktisk, så tag et kig på min kontakt formular.

